Glidelejer til stibro over Aagade i København
Til at optage bevægelserne i denne special designet cykel- og gangbro, skal der bruges et leje, som kan optage stor rotation. Hovedopgaven bestod derfor i, at designe et leje mellem buen, som er Ø610 mm og ca. 70 meter lang og landfæstet, som kunne optage en vinkeldrejning på op til 50 ‰. Til opgaven er valgt Cobalch Monfort Punkt Vippe/ Kalotte leje i kombination, som kan optage en belastning på 4500 KN, samt den ønskede vinkeldrejning. Hvert leje har en vægt på ca. 800 kg.
Til optagelse af bevægelserne i selve broen er valgt Cobalch Monfort elastomerlejer med teflonplade på toppen. Der er 3 stk. i hver ende af broen.
Bygherre: Københavns Kommune
Entreprenør: Bladt Industries A/S
Ingeniør: Niras A/S